top of page
Hvad har du på hjerte.jpg

HVER EPISODE FORTÆLLER SIN EGEN ENKELTSTÅENDE HISTORIE,
der tager udgangspunkt i virkelige hændelser, om nutidige problematikker.

Eksempelvis den folkedomstol der kan opstå ved deling af hævnporno over Facebook - hvor det er umuligt at spore den oprindelige afsender. Eller den effekt en YouTuber der iscenesætter sin egen død, med udbredelse af fake news og misinformation, kan have på sine dedikerede følgere. Hver historie er en brik i en større fortælling, som udfordrer seeren til at reflektere over de dilemmaer vi står overfor i en social digital verden, hvor alting deles, så snart det er sket.

Sociale medier er i dag en større del af vores hverdag end nogensinde før, og de har en indflydelse på vores liv, vi slet ikke lægger mærke til – eller måske vil vi bare ikke? Inspireret af serier som Black Mirror og The Premise løfter Hvad har du på hjerte? seerens hænder væk fra øjnene og viser hvilke konsekvenser sociale medier har på vores liv. Hver episode tager udgangspunkt i en virkelig historie – det er ikke bare noget der kunne være sket, det er noget der er sket.

Første sæson består af fire episoder fortalt i to dele á 15 minutter, med fokus på fire forskellige SoMe platforme. Hver episode introducerer sin egen arena, karakterer og genre – bundet sammen af et fælles tema om sociale mediers indflydelse på vores liv. Potentialet for fremtidige sæsoner er stort ; så længe der kommer nye platforme til, vil spørgsmålet om hvad de sociale medier gør ved os forblive relevant.

#BMO STILL (8).png

2020

I efteråret 2020 lavede vi en film om en Snapchat stalker. Det var vores midtvejsfilm på KBH Film- og Fotoskole, som vi så et potentiale i og begyndte at udvikle konceptet til Hvad har du på hjerte?

2022

I januar 2022 optog vi en selvfinansieret dummy episode, med støtte fra KBH Film- og Fotoskole

I februar 2022 blev vi udtaget til en seriekonkurrence organiseret af STV og Syddansk Universitet.​

I marts 2022 blev vi  udtaget til seriekonkurrencen Serieskolen, organiseret af Netflix og fonden filmtalent. Her deltog vi i masterclasses og workshops i forberedelse til en branchepitch. Til vores pitch producerede vi en teaser til episoden #BareMellemOs.​

2024

I foråret 2024 optog vi pilotepisoden #BareMellemOs

2021

I 2021 arbejdede vi videre på serien, og skrev episoden #SeIntetOndt - en videreudvikling af vores midtvejsfilm

logo_2016_hvid_edited.png

2023

I foråret 2023 modtog vi udviklingsstøtte fra Filmværkstedet i København til episoden #BareMellemOs. Hen over sommeren havde vi et udviklingsforløb med manuskriptforfatter Ina Bruhn, som mentor og manuskonsulent.

I efteråret 2023 modtog vi produktionsstøtte fra filmværkstedet ved konsulent Dorte Høeg Brask.

Vi indgik et produktionssamarbejde med Zentropa.

2025

I foråret 2025 var der final mix på #BareMellemOs, på Mainstream ApS.

I efteråret 2025 var der final mix på #SeIntetOndt.

SE MERE OM DE TO EPISODER

2025 | DUMMYEPISODE

2025 | PILOTEPISODE

BareMellemOs teaser.jpg

VIL DU HØRE MERE OM SERIEN?

© 2025 Good Film Hunting Productions

bottom of page